24. Oktober – Til min søn

Jeg så dine venner sprænges
til kød og blod
     dræbende fragmenter
og har siden levet gennem
vinterkolde måneder
     under denne fremmede himmel
et forår hvor blomstrer og blade
     blomstrede døende frem
          uden dig
og denne sommer
     dette efterår
     har jeg nu også set
uden at se
          dig.

Min søn
hvorfor rejste du fra mig
til bomber og drab
i Gudens tjeneste?

 

 

Apropos

20. Oktober – De røde lokker

Blæsten blotter blodet
det dundrer mod brystet,
de røde lokker
og mit bryst er bart
     her i vinden
               nu
de fordømte flasker
fyldte flowet ud
så jeg glemte
hvor jeg står
de røde lokker
og jeg havde dem
               her
mellem mine 
     kolde
     faldbidte
     fingre

Ja, jeg blottede mig dér
mens skæret blev reflekteret
i splintrede flasker

18. Oktober – Nu kommer faldet

Nu kommer faldet rask med blæst
og regn i stride strømme
jeg rejser mig med faldskærm på
og føler ælden æde

Min faldskærm syet af lig fra
træ, der ikke læng’re lever
     fylder mig med flere klichéer
end jeg orker
     at skrive på vers

Så den gamle falder,
     og hjertet stopper
OBS
     lad os nu snart styre
selv

16. Oktober – Lyn uden torden

Der er lyn nu,
men ingen torden
      er det Þor
der er borte
     død, som 
Abrahams gud?

Eller er han indfanget
     som bølgerne
tæmmet og tømt
for kraft
     så de kan sælge 
dét
     til dig

Så sæt ham dog fri
     igen
figuren på dit bord
     han kan slippe det
løs,
          den uforløste spænding
der sitrer mod vore kroppe