8. Juni – Skåneleden III

Hvorfor troede jeg 
jeg skulle frygte al
mørket i sin glans her
ude men lyset forsvinder
aldrig helt i sommernatten
den skinner på min hud du 
betragter mig objekt for 
dit begær lad mig endeligt
ikke være denne rolle
har jeg søgt længe
Sol så skin dog løs
lad hendes øjne glæde
som dine jeg ser bryster
spændes i silhuet foran dig
lad dem gnistre efter mig
mellem bladene der antændes
lad luer rejse sig og sluge
os

Sol
     må du få
     din Måne i nat
                              lad ham forsvinde
ind i dit begær

7. Juni – Skåneleden II

Der er altid flere munde at 
besætte med de her ord
og når nu jeg ser det lidt
fra oven finder jeg ikke ned
måske er mennesker ikke
helt så trælse som jeg troede
måske vi har sommervarme
og øl ved bålet vi sveder 
tran og griller det mens du
når vandet i al din nøgenskab
det pjasker og jeg forsøger at
kaste alt det her jammer af mig
og forlade det her
     langt ude i skoven 
          kunne jeg dog
     bare løbe som dig
med brysterne hoppene og
uden frygt for andres tanker
om mine - 
nej jeg ved vi kommer
hjem
til jammeren
igen

6. Juni – Skåneleden I

Vandet flyder løber vælter
gennem skoven plantagen
det sted hvor træerne står
for sig selv til vi tager dem 
     lyver vi for os selv selvom
     vi lytter til dyrene i natten
     og skælver lidt men vandet
der vælter ned over skoven 
danner munde der drypper
til med savl der er altid flere 
munde at mætte flere steder
at besætte vi vandrer ude i
skoven smider du tøjet ved 
søen ser jeg det endeligt lidt
fra oven jeg må ned fra de her
træer giv mig vinger, Gud, hvis
du er der men der er kun Sol

5. Juni – Ild før regn

Alting eksisterer i en
stilstand jeg går kun ud
til knæene lader vandet
slikke mine tæer sandet
file løs på min hud jeg
kæmper altid de samme 
kampe igen og igen lige
her          Sol varmer og
jeg sveder ned i mit Fynske
Forår jeg sveder heden til
sveden vælter frem over det
blussende ansigt det er luer
der brænder før det regner og
jeg sukker mod vinder jeg vil
mærke vinden livet mod mit
fjæs ikke forgængeligheden
så jeg ser bort og kigger på
forfængelige kvinder der taler
et sprog der ligner 
                              mit

4. Juni – Ordløs

Jeg har ikke flere
ord at give til
dig verden giv mig
mine ord igen for
jeg gav dig alt
     hvad jeg havde
     at sige men
nu er jeg udtørret af
Sol selvom jeg vælter
ud i regnen vil du dog
ikke lade mig være
     mig