Ypperlige menneske?

Det menneskelige krop, dødelig og fejlbarlig som den er, bliver ofte beskrevet i populærvidenskab som en fantastisk ting. Specielt hjernen. Mennesker fremstilles som historiens endemål, det ypperste der kan opnås. Vi sætter os op på en piedestal, hvor vi kan beundre os selv og dette fantastiske stykke biomekanik – og dets uforklarlige besjæling.

Men jeg er uenig i denne udlægnig af det menneskelige vilkår og liv. Lad mig, i al ydmyghed, komme med et eksempel. Så kan dette indlæg også holdes fri for alt for mange højtragende udsagn jeg alligevel ikke er i humør til at underbygge.

Menneske møder menneske. De kan være af samme, modsatte, udefinerbare eller kønsafvisende køn. Det vigtigste her, er at det ene menneske er indrettet således, at det finder det andet menneske tiltrækkende i en grad der er lidt ud over det sædvanlige.

Men dette menneske, den eftertragtede, nærer ikke nogle dybere interesse i modsatrettet vej. Nej, dennes idéer om dets videre livsforløb peger i en hel anden retning, og de kropslige drifter peger også væk.

Og bare fordi man altså ikke kan få hvad man gerne ville give, ikke har givet, kan man ikke sove. Man ligger og vender og drejer sig. Sveder måske lidt, venter på søvnens indtræffen. Det hele forstyrres kun af tankerne om dette individ der ikke vil give hvad man selv vil give. Igen og igen. Hjernen kaster alle resourcer ind på det, afspiller scenarier om og om igen. Kaster salte væsker efter ansigtet i frustration og viser sig generelt ude af stand til at se tingene i et lidt større, lidt bredere perspektiv.

Nu tænker du sikkert “så dumt er det da heller ikke. Lidt manglende søvn fordi hjernen kører i højeste gear er vel ikke så mærkeligt.” Enter kvalme. Ja, ikke bare kvalme, hvis det er lidt mere end bare lidt ud over det sædvanlige. Så kan du forvente opkast. Hvorfor? Fordi din krop er svag og din psyke elendig. At reagere således på “næh, hxn er da godt nok tiltrækkende. Gid vi kunne dele nogle af livets største glæder. Men det vil hxn ikke” er jo direkte sindsygt.

Mennesket og den menneskelige hjerne er altså ikke evolutionens højdepunkt og slet slet ikke så fantastiske som vi ellers fremstiller det i vesten. Vi er ynkelige væsener med ustyrlige behov og delvist, hvis ikke komplet, åndssvage psykiske og fysiologiske reaktioner, når vi ikke lige får hvad vi vil have.

Dette er dig, menneske, i al din ærværdighed.

One thought on “Ypperlige menneske?”

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>